Tre ud af fire industrivirksomheder i fremgang
21. maj 2012
Tre ud af fire store danske virksomheder inden for fremstillingsindustri præsterede sidste år fremgang i resultatet, og kun seks af de 130 største virksomheder kom ud af 2011 med underskud før skat. Tilsvarende var der underskud i tyve virksomheder i 2010, svarende til cirka 15 procent af de undersøgte selskaber. Det skriver Økonomisk Ugebrev.
- Konklusionerne er overraskende positive, og de viser for det første, at de store danske industrivirksomheder har navigeret ekstremt flot gennem krisen, dels ved at satse meget målrettet på eksportmarkederne frem for det underdrejede hjemmemarked, og dels ved at tilpasse forretningen til den nye markedsvirkelighed, vurderer ugebrevet.
Kortlægningen tager udgangspunkt i de 130 industrivirksomheder, der har aflagt årsregnskab for 2011 - ud af den samlede gruppe på 250 - med et bruttoresultat på over 100 mio. kr. 120 virksomheder i gruppen af store industrivirksomheder mangler endnu at offentliggøre årsregnskab for 2011.
Analysen viser, at 98 virksomheder præsterede fremgang i resultat før skat, og 32 virksomheder fik et ringere resultat end året før.
- Samlet set steg de undersøgte virksomheders omsætning med 11 pct. - fra 230 mia. kr. til 255 mia. kr. Bruttoresultatet blev øget med 10 pct. - fra 90 mia. kr. til 99 mia. kr. målt på resultatet i de danske moderselskaber. Endelig steg overskuddet før skat med hele 14 pct. - fra 43 mia. kr. til 49 mia. kr., oplyser Økonomisk Ugebrev.
/ritzau/
Læs alle nyheder om Finans og forsikring ›Om Nyheder
Erhvervsnyheder leveres i samarbejde med RB-Børsen
Jobs i Finans og forsikring
-
Studentermedhjælper til aktieafdeling, BI Holding
København Ø › -
Microsoft C# and CRM developer in IT Capital Markets, Nordea Bank
København › -
Microsoft CRM and C# Senior Developer in IT Capital Markets, Nordea Bank
København › -
Pensionskonsulent Erhverv, Alm. Brand
København › -
Risikoanalytiker, Sampension KP
Hellerup › -
Markedsudviklingschef til nyoprettet funktion, Topdanmark
Ballerup › - Se alle 117 job i Finans og forsikring ›



