Sohn vil underlægge Cibor-rente statslig kontrol
3. august 2012
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) griber nu ind i forhold til den omstridte Cibor-rente og underlægger rentesatsen statslig kontrol. Det skriver borsen.dk.
- Vi kan ikke leve med, at bankerne selv kontrollerer fastsættelsen af Cibor-renten. Derfor vil jeg nu etablere et offentligt tilsyn med Cibor-renten. Hvordan det præcist skal skrues sammen, vil jeg først kunne sige i september, siger Ole Sohn ifølge mediet.
Han tilføjer, at bankerne heller ikke kan leve med, at der er mistillid til dette system, og at initiativet sker af hensyn til både forbrugere, virksomheder og den finansielle sektor.
Børsen skrev onsdag, at de fem bankchefer, som sidder i den kontrolkomité, der skal overvåge Cibor-renten, sidder i dobbeltroller. De fem bankchefer fra Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit, sidder nemlig samtidig med ansvaret for de afdelinger i deres banker, som dagligt skal indberette Cibor-satserne.
Der har gennem den senere tid været beskyldninger fremme om, at Cibor-renterne blev sat for højt, hvilket i givet fald er ensbetydende med, at kunder med lån, der er knyttet op på den pågældende rente, har betalt for meget.
Finansrådet glæder sig over udspillet fra erhvervs- og vækstministeren.
- I Finansrådet er vi udelukkende interesserede i at der er tillid til referencerenter som CIBOR-renterne. Vi hilser derfor ministerens udspil om et offentligt tilsyn velkomment. Et kompetent offentligt tilsyn kan være med til at genskabe tilliden til CIBOR-renterne og skabe ro herom. Finansrådet har tillid til CIBOR-fastsættelsen, men for os er det, lige som for ministeren, af afgørende betydning at også kunder og markedsdeltagere har det, siger Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz i en meddelelse.
/ritzau/
Læs alle nyheder om Finans og forsikring ›
Om Nyheder
Erhvervsnyheder leveres i samarbejde med RB-Børsen
Jobs i Finans og forsikring
-
Experienced Desk Risk Manager for Group Market Risk Management, Nordea Bank
København › -
Bankrådgiver, Jyske Bank
København › -
Personlig rådgiver til ny virtuel filial, Danske Bank
Høje Taastrup › -
Afvikler med ansvar for storkunder, Danske Bank
Høje Taastrup › -
Erfaren specialist til markedsrisikostyring, Danske Bank
København › -
Senior analytiker til emerging markets-obligationer, Danske Bank
Lyngby › - Se alle 110 job i Finans og forsikring ›



