Siemens CEO: Meget svært marked for industrien
17. april 2012
Svære markedsbetingelser præger i øjeblikket vindmølleindustrien, hvor priserne er under pres, og flere lande har udvandet støtteordninger. Svaret på udfordringerne er ifølge topchefen for Siemens Wind Power, Felix Ferlemann, at få nedbragt omkostningerne. Det sagde han mandag i forbindelse med åbningen af den årlige vindmøllekonference afholdt af den europæiske vindmølleforening, EWEA, i Bella Center.
- Vindmølleindustrien står over for et meget svært markedsmiljø. Prispresset er voksende, og på samme tid er regeringerne under pres for at reducere offentligt forbrug, herunder de subsidier, vi stadig er afhængige af. Svaret er naturligvis at nedbringe omkostningerne, sagde Felix Ferlemann i forbindelse med åbningen.
Han tilføjede, at industrien nødvendigvis må gøre vindenergi konkurrencedygtig i forhold til traditionelle energiressourcer - og det skal gøres snart, understregede han.
- Kun på den måde kan vi blive uafhængige af subsidier, og kun på den måde kan vi øge vores andel af verdens energimiks, sagde Felix Ferlemann.
Mottoet for årets vindmøllekonference er "Innovating today, shaping tomorrow", og Ferlemann peger på vigtigheden af at investere massivt i to områder: innovation og industrialisering.
- Men det er åbenlyst, at vores aktionærer kun vil godkende disse investeringer, hvis vores projektpipelines er stabile, forudsigelige og profitable. Vi kan kun investere penge, vi har tjent, og vi kan kun tjene penge, hvis vores kunder er overbeviste om, at deres investeringer i vindenergi er profitable og pålidelige. Det er derfor, vi har brug for pålidelige, forudsigelige og robuste støtteordninger i de kommende år, sagde Felix Ferlemann.
Ritzau Finans
Læs alle nyheder om Energi og forsyning ›Om Nyheder
Erhvervsnyheder leveres i samarbejde med RB-Børsen
Jobs i Siemens
Jobs i Energi og forsyning
-
Student Worker Quality, Health Safety and Environment, DONG Energy
Gentofte › -
Struktureret CAD-konsulent, Energinet.dk
Fredericia › -
Head of Project Development Management of offshore development projects, DONG Energy
Our office in Gentofte › -
Helicopter & POB Coordinator, DONG Energy
Esbjerg (Offshore Base) › -
HSE Advisor to Group QHSE, DONG Energy
Gentofte › -
Senior Analytiker, Netstrategi, DONG Energy
Virum › - Se alle 44 job i Energi og forsyning ›




