Rockwools CFO: Russisk fabrik godt i gang
23. maj 2012
Rockwools store nye fabrik i Rusland er langsomt på vej i omdrejninger, og det vil kunne aflæses på bundlinjen i den danske isoleringskoncern fremover.
Hidtil har Rockwool været nødt til at importere isoleringsmateriale fra sine fabrikker i Europa for at fodre russernes kraftige sult i et marked i kraftig vækst. Det har dog ikke været særligt profitabelt, da transportomkostninger og høj importskat åd det meste af overskuddet.
Men i foråret åbnede selskabet en fabrik i byen Kazan ved Volga-floden 700 km øst for Moskva, som fremover skal levere til det lovende marked.
- Opstarten har været en stor succes, vi er allerede begyndt at skrue ned for importen. Det tager selvfølgelig noget tid, før vi er oppe på fuld drift, men jeg er ret tilfreds med udviklingen, siger finansdirektør Gilles Maria i forbindelse med Rockwools kvartalsregnskab.
Han spår også yderligere vækst i det russiske marked, omend ikke helt i samme voldsomme niveau som sidste år.
- Vi havde en omsætningsvækst på 45 pct. i Rusland i 2011, en stor del af det hang sammen med højere priser, men volumen var også exceptionelt høj. Det var et opsving i økonomien efter krisen og genstart af mange projekter. I 2012 får vi nok ikke det samme opsving, men vi får stadig vækst, siger Gilles Maria og tilføjer:
- Det er lige nu svært at bedømme, fordi byggesæsonen i Rusland først kommer rigtig i gang i maj og juni. I april er man stadig på vej ud af vinteren.
/ritzau
Læs alle nyheder om Entreprenører, bygge og anlæg ›
Om Nyheder
Erhvervsnyheder leveres i samarbejde med RB-Børsen
Jobs i Rockwool International
Jobs i Entreprenører, bygge og anlæg
-
Projektleder - Afløbsteknik, klimatilpasning, dynamisk styring, Krüger
Søborg › -
Ingeniør - Afløbsteknik, klimatilpasning, dynamisk styring, Krüger
Søborg › -
Bygningsingeniør til afløbsteknik og klimatilpasning, Krüger
Søborg › -
Teknikere til digitalisering, tegning og ledningsregistrering, Niras Gruppen
Aarhus › -
Teamchef for IT Drift og Support, Niras Gruppen
Allerød › -
Online marketingtalent til internationalt konsulenthus, Rambøll Gruppen
Aarhus › - Se alle 104 job i Entreprenører, bygge og anlæg ›




