Økonom: Køb kolonihave frem for drømmehus
23. juli 2012
Tjener du og din partner under 700.000 kroner om året, så bør i droppe jeres eventuelle boligdrømme og i stedet investere i en kolonihave eller et mindre sommerhus. Det fortæller privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin til Avisen.dk.
Ifølge BRF Kredit bliver en familie med to børn og en husstandsindkomst på 500.000 kroner i dag nødt til at flytte til en ø eller ud i landets yderkommuner, hvis de ønsker et købe et almindeligt parcelhus.
- Gennemsnitsindkomsten i Danmark er 260.000 kroner, så man skal ikke meget langt ned i lønningerne, før en familie med to voksne rammer de 500.000 og har problemer, siger Kim Valentin, privatøkonomisk rådgiver i Finanshuset i Fredensborg, til Avisen.dk.
Selvom både huspriser og renter er faldet, er bankerne forsigtige med at låne penge ud. Penge- og realkreditinstitutterne vurderer, at risikoen for, at man mister sit job og dermed sin arbejdsindtægt, er væsentlig større i dag end tidligere.
Går man i gang med at spare penge op, kan det have lange udsigter. En familie med lav indkomst vil typisk være fem til 10 år om at samle de 100.000-200.000 kroner sammen, som er nødvendige for at komme ind på boligmarkedet.
Kim Valentin anbefaler derfor, at de danskere, der ikke ønsker at flytte, men gerne vil investere i et stykke jord, sætter pengene i et billigt sommerhus eller en kolonihave.
Ifølge cheføkonom i BRF Kredit Ulrikke Ekelund er det trods alt godt nyt for familier med en samlet årsindtægt på 700.000 kroner, at de kan vælge og vrage mellem langt de fleste kommuner i landet, når det drejer sig om huskøb.
I den sammenhæng er det kun otte kommuner omkring København og nord for hovedstaden, der udelukkende er tilgængelige for par med en husstandsindkomst på en million kroner eller mere.
/ritzau/
Læs alle nyheder om Finans og forsikring ›
Om Nyheder
Erhvervsnyheder leveres i samarbejde med RB-Børsen
Jobs i Finans og forsikring
-
Experienced Desk Risk Manager for Group Market Risk Management, Nordea Bank
København › -
Bankrådgiver, Jyske Bank
København › -
Personlig rådgiver til ny virtuel filial, Danske Bank
Høje Taastrup › -
Afvikler med ansvar for storkunder, Danske Bank
Høje Taastrup › -
Erfaren specialist til markedsrisikostyring, Danske Bank
København › -
Senior analytiker til emerging markets-obligationer, Danske Bank
Lyngby › - Se alle 108 job i Finans og forsikring ›



