Novozymes køber EMD/Merck Crop Bioscience for 1,6 mia. kr.
20. december 2010
Novozymes køber selskabet EMD/Merck Crop BioScience for 275 mio. dollar (cirka 1,55 mia. kr.) med forbehold for mulige efterfølgende justeringer. EMD/Merck Crop BioScience har haft en gennemsnitlig årlig vækstrate på ca. 15 pct. igennem de sidste syv år og venter et salg i 2010 for 60 mio. dollar (cirka 340 mio. kr.). Det oplyser Novozymes i en fondsbørsmeddelelse.
- EMD/Merck Crop BioScience er også en lønsom virksomhed med en overskudsgrad, der vil understøtte Novozymes’ langsigtede forventninger om en overskudsgrad på over 20 pct., står der i meddelelsen.
Novozymes mener, at opkøbet vil styrke selskabets tilstedeværelse på det voksende område for bæredygtige løsninger til landbruget.
- EMD/Merck Crop BioSciences supplerende forretning er et stærkt strategisk match til vores eksisterende forretning for bæredygtigt landbrug. Bæredygtige produkter og teknologier vil komme til at spille en endnu større rolle fremover inden for landbrugsindustrien, da de giver mulighed for at dyrke afgrøder på en effektiv og mere bæredygtig måde, siger Steen Riisgaard, administrerende direktør for Novozymes, i en kommentar.
(RB-Børsen)
Læs alle nyheder om Medicinal og biotek ›Om Nyheder
Erhvervsnyheder leveres i samarbejde med RB-Børsen
Jobs i Novozymes
Jobs i Medicinal og biotek
-
IP Manager, Ambu
Ballerup › -
Online Strategic Planner, H. Lundbeck
Copenhagen › -
Head of Section for Study Management Applications, H. Lundbeck
Copenhagen › -
Teknisk Fagansvarlig, Novo Nordisk
Måløv › -
Engineer for Granulation Production in Kalundborg, Novozymes
Kalundborg › -
International Trial Manager, Novo Nordisk
Søborg › - Se alle 80 job i Medicinal og biotek ›




