Novozymes CEO: 2012 tegner usikkert
19. januar 2012
Novozymes ser flere usikkerhedsmomenter i 2012, og har udvidet spændet mellem top og bund i sine forventninger for helåret.
- Vi forventer, at den generelle usikkerhed vil fortsætte i 2012, og selv om Novozymes' salg og indtjening har vist sig at være forholdsvis modstandsdygtige i økonomiske nedgangstider takket være egenskaberne ved vores produkter, de mange forskellige industrier vi henvender os til, og vores måde at drive forretning på, ser vi på nuværende tidspunkt scenarier i både den høje og den lave ende af de udmeldte spænd, siger administrerende direktør Steen Riisgaard.
Novozymes' forventninger til 2012 er en vækst i driftsresultat på 9 til 12 pct. og en salgsvækst på 7-11 pct. i kr. Sidste år opererede Novozymes med en mindre forventningsmargin og spåede en vækst i driftsresultat på 11-13 og en fremgang i omsætningen på ca. 8 pct.
Steen Riisgaard peger på, at det i 2012 på udviklingssiden især er interessant, at en af selskabets partnere inden for cellulosebaseret ethanol planlægger at indvie verdens første produktionsanlæg i kommerciel skala i Italien i 2012.
- Sammenfattende kan jeg sige, at på trods af at 2012 ser ud til at blive endnu et år præget af usikkerhed i verdensøkonomien, er der også noget, der tyder på, at det bliver et år med spændende udvikling på en række områder, hvor vi fortsat vil fokusere på innovation, markedstilstedeværelse og driftseffektivitet, lyder det fra Novozymes-bossen.
Ritzau Finans
Læs alle nyheder om Medicinal og biotek ›Om Nyheder
Erhvervsnyheder leveres i samarbejde med RB-Børsen
Jobs i Novozymes
Jobs i Medicinal og biotek
-
IP Manager, Ambu
Ballerup › -
Online Strategic Planner, H. Lundbeck
Copenhagen › -
Head of Section for Study Management Applications, H. Lundbeck
Copenhagen › -
Teknisk Fagansvarlig, Novo Nordisk
Måløv › -
Engineer for Granulation Production in Kalundborg, Novozymes
Kalundborg › -
International Trial Manager, Novo Nordisk
Søborg › - Se alle 80 job i Medicinal og biotek ›




