Kina boykotter EU's klimaafgift

 
 

7. februar 2012

Den kinesiske regering gav mandag landets luftfartsselskaber ordre til ikke at betale den CO2-afgift, som EU ved årsskiftet indførte på flyrejser til, fra og mellem lufthavne i EU.

Regeringen i Beijing siger, at afgiften er i strid med internationale flyregler. Så de kinesiske selskaber får nu besked om, at de ikke må betale den europæiske CO2-afgift, og de må heller ikke hæve billetpriserne uden tilladelse fra regeringen.

Kina slutter sig dermed til en række andre store lande som USA, Indien og Rusland, der også hver især går imod den nye afgift, der er en del af det europæiske kvotesystem for at modvirke klimaforandringer.

EU har i flere år presset på for at få en global aftale, der lægger CO2-afgifter på flybrændstof, der ifølge kommissionen står for tre procent af EU's samlede udledning af drivhusgasser. Sidste år besluttede EU at gå enegang i håb om, at flere vil følge med.

Kinas kolde skulder kommer netop, som EU forsøger at få Kina til at skyde penge i en redningsfond, der skal hjælpe gældsplagede eurolande. Og bare en uge før EU og Kina holder topmøde i Beijing.

Men klimakommissær Connie Hedegaards talsmand, Isaac Valero Ladron, stod mandag fast på, at Kina skal betale. Hvis ikke vanker der bøder - eller i yderste konsekvens forbud mod at benytte europæiske lufthavne.

- Hvis man vil gøre forretninger i Europa, er man nødt til at overholde europæisk lov, siger Ladron.

Talsmanden understreger dog, at man endnu ikke har set en skriftlig udmelding fra Kina, og at EU kan slække på sine krav over for andre lande, der selv gør noget for at begrænse deres udledning.

EU's ambassadør i Kina, Markus Ederer, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at en flyrejse mellem Beijing og Bruxelles bliver cirka 15 kroner dyrere med den nye klimaafgift.

 

/ritzau/dpa

Tilmeld nyhedsbrev

Få erhvervsnyheder direkte i din indbakke

Om Nyheder

Erhvervsnyheder leveres i samarbejde med RB-Børsen

 

Stillinger

HANDLEKRAFTIG ACCOUNT MANAGER TIL 3BUSINESS Trainee til Fondsadministration Key Account Manager til fiber Se alle stillinger ›
HANDLEKRAFTIG ACCOUNT MANAGER TIL 3BUSINESS

HANDLEKRAFTIG ACCOUNT MANAGER TIL 3BUSINESS

IT og tele

Vil du udvikle din egen karriere og gøre en stor forskel for dine kunder? Og kan du både sælge samt pleje og udvikle relationen til eksisterende kunder? Hvis ja, så er du måske en af de nye Account Managers, ...

Læs mere ›
Trainee til Fondsadministration

Trainee til Fondsadministration

Finans og forsikring

Vi søger en dygtig og engageret trainee til Fondsadministrationen - Securities Operations. Fondsadministrationen tager sig af alle operative og administrative opgaver i forbindelse med bankens ...

Læs mere ›
Key Account Manager til fiber

Key Account Manager til fiber

Energi og forsyning

Bliv en del af et dynamisk salgsteam. Til vores team indenfor fibersalg til boligforeninger søger vi ny kollega til at varetage udekørende salg af og rådgivning om SEAS-NVE’s fiberløsninger. Vi er 10 ...

Læs mere ›

Virksomheder

Dagens virksomhed: Nykredit Ugens virksomhed: HI3G Denmark Great Place to Work: Accenture Se alle virksomheder ›

Nyheder

Rockwools CFO: Russisk fabrik godt i gang EU-topmøde kan bane vejen for vækstpagt Vestager: Ratingbureauer skal i kort snor Kina vil fokusere mere på vækst Tre ud af fire industrivirksomheder i fremgang Grækenland: Merkel foreslår euroafstemning Pandora udvælger ny chef i Australien og New Zealand Det er blevet billigere at købe hus MT Højgaard: Torben Biilmann ny koncernchef Se alle nyheder ›

Genveje på Top1000.dk

1000 virksomheder

50 seneste jobs

For brugere

Gå ikke glip af drømmejobbet!

Top1000.dk gør det let at finde de bedste jobs fra de største virksomheder. Læs mere ›

For virksomheder

Er I blandt Danmarks største?

Kom i kontakt med jeres næste nøglemedarbejder og præsentér jer selv. Læs mere ›

Feedback

Hvordan kan vi gøre sitet bedre?