Danmark får markant mindre minus end spået
30. april 2012
Det går bedre end ventet med det offentlige underskud. Det lander på 75 milliarder kroner, eller 26 milliarder kroner mindre end regeringen spåede i december i økonomisk redegørelse.
Det viser regeringens konvergensprogram, som fremlægges mandag, skriver Berlingske.
I 2013 svinder underskuddet til 35 milliarder kroner. Det svarer til 1,9 procent af bruttonationalproduktet, BNP. Dermed ligger Danmark under EU's budgetgrænse på tre procent af BNP.
Det går bedre for dansk økonomi, fordi staten tjener flere penge på pensionsskatter. Desuden skæpper afgifterne på Nordsøolien mere i statskassen.
Derfor kan regeringen lettere nå kravene i sin 2020-plan, mener professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
De lysere udsigter får ikke økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til at slække på kravene til velfærdsreformer. Men hun glæder sig over flere penge til vækst og beskæftigelse.
- Det er supergodt. Det betyder, at vi både kan sørge for at lukke hullet, og at vi har plads til at investere i de, som giver vækst: Uddannelse, forskning og infrastruktur, så Danmark kommer ud af lavvækstfælden, siger Margrethe Vestager.
Det tilfredsstiller ikke Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
- Når man pludselig finder ud af, at et underskud er 26 milliarder mindre, end man regnede med, så bør det også smitte af på den kommende finanslov, siger hun.
Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, klandrer regeringens retorik.
- Det beviser, at finansministerens påstand om, at den tidligere regering har efterladt et såkaldt håndværkertilbud, er lodret forkert. Men vi må ikke bruge det som en sovepude til at udskyde de svære beslutninger, der ligger foran os, siger han.
/ritzau/
Læs alle nyheder om Finans og forsikring ›Om Nyheder
Erhvervsnyheder leveres i samarbejde med RB-Børsen
Jobs i Finans og forsikring
-
Studentermedhjælper til aktieafdeling, BI Holding
København Ø › -
Microsoft C# and CRM developer in IT Capital Markets, Nordea Bank
København › -
Microsoft CRM and C# Senior Developer in IT Capital Markets, Nordea Bank
København › -
Pensionskonsulent Erhverv, Alm. Brand
København › -
Risikoanalytiker, Sampension KP
Hellerup › -
Markedsudviklingschef til nyoprettet funktion, Topdanmark
Ballerup › - Se alle 114 job i Finans og forsikring ›



