Af Jesper Jarlbæk
18. marts 2011

Danmark står overfor store udfordringer, hvis der skal være råd til i fremtiden at opretholde verdens dyreste velfærdstat. Den private sektor skal løfte byrden med at bevare et samfund, hvor der er langt flere der nyder eller er ansat i det offentlige end de, der yder.

At løfte den opgave kræver vækst og effektivisering. Meget tyder på, at de store danske virksomheder, der har global rækkevidde og kan deltage i væksteventyret i emerging markets, ikke alene er kommet sig ovenpå finanskrisen, men faktisk står med en endnu bedre lønsomhed end før krisen. Der er simpelthen trimmet endnu mere end nedgangen tilsagde og nu høstes gevinsterne. Desværre tyder meget på at en stor del af de arbejdspladser, der kommer til, besættes i udlandet.

CEO’erne i de store danske virksomheder kan ikke se, at de danske rammebetingelser er konkurrencedygtige. Når ikke engang danske ledere kan se det, hvordan skulle vi så få overtalt udlandet til at investere i Danmark? Hvis C-20 virksomhederne skal satse dansk, skal rammebetingelserne forbedres.

I den anden ende af skalaen ses det, at de små og mellemstore virksomheder under ét stadig lider af følgerne af finanskrisen. Bankerne melder at deres hensættelser på erhvervsudlån i høj grad stammer derfra. De små virksomheder melder om mangel på såvel risikovillig kapital som bankfinansiering. Forbedres rammebetingelser ikke, kommer denne del af erhvervslivet til at trækkes med følgerne af krisen i lang tid endnu. Det har vi ikke råd til.

Hvad skal der gøres? Som tidligere direktør og nu professionelt bestyrelsesmedlem har jeg tre råd, der kan forbedre rammebetingelserne for danske erhvervslivs vækst.

1. Lyt til Vækstforum
Regeringen har nedsat et Vækstforum, der efter en tøvende nu start barsler med en lang række valide forslag. Hvorefter det ser ud til at politikerne i vanlig stil, af misforstået frygt for vælgerne, straks skynder sig at lægge de ”farlige” råd ned i skuffen. Behold dem på bordet i stedet.

2. Luk de små virksomheder ind i Dansk Vækstkapital
Meget tyder på, at de milliarder, som pensionssektoren mere eller mindre frivilligt har givet tilsagn om til Dansk Vækstkapital, skal bestyres af repræsentanter fra pensionssektoren og fondsforvalterne og at den andel af pengene, der kanaliseres ind som ansvarlig kapital, bliver meget beskeden. Vi har ikke brug for flere ”fund of funds” og vi har ikke brug for en bestyrelse helt uden repræsentation fra det segment af erhvervslivet som dette initiativ vedrører.

3. Indfør negativ selskabsskat
Store virksomheder kan finansiere innovation igennem modregning i bestående indtjening, og derved er staten med til at finansiere dette. Små virksomheder kan blot fremføre underskud til senere. Negativ selskabsskat til vækstvirksomheder er en direkte kapitaltilførsel til vækstlaget, og eftersom selskabsskatten er 25%, er 75% af hver krones underskud stadig hentet ud af private lommer. Embedsmændene behøver ikke bekymre sig voldsomt over mulig misbrug.

Se også

B&O lancerer nyt butikskoncept
Læs mere ›

B&O: Europa lider - BRIK vokser støt
Læs mere ›