Banknordiks CEO: Forsikringsoverskud blæste væk
7. februar 2012
Banknordik havde kurs mod et historisk stort overskud i sit forsikringsselskab Tryg, før ekstraordinære hårde storme i november og igen i december ændrede billedet og de efterfølgende skadesudgifter åd sig kraftigt ind i indtjeningen.
- Overskuddet i forsikringsselskabet er barberet ned til et mindre beløb - det er stort set væk. Vi kommer ud med et lille overskud for året i forsikringsselskabet, konstaterer administrerende direktør Janus Petersen fra Banknordik over for Ritzau Finans.
Frem til udgangen af tredje kvartal havde forsikringsaktiviteterne ellers genereret et overskud før skat på 30 mio. kr. mod blot 5 mio. kr. i samme periode året før. Stormene den 24. november og den 25. december har imidlertid isoleret set haft en økonomisk virkning på 20-25 mio. kr.
- Der er tale om hændelser, der sker meget sjældent. Den sidste store storm, vi havde på Færøerne, var i 1988. Der har faktisk ikke været betydelige storme siden, siger Janus Petersen.
Han forklarer, at der skal storme i en styrke, som kan rive tage af og løfte store ting fra jorden, før det giver større skadesudgifter for selskabet - og storme i den kaliber er altså meget sjældne på Færøerne.
- Det er ikke noget, vi indkalkulerer regelmæssigt, siger Janus Petersen.
Banknordik har genforsikret større skader, men den træder først ind for hver skade i en størrelse på omkring 15 mio. kr. I denne omgang har selskabet taget stort set hele udgiften selv, da kun en mindre del lå over 15 mio. kr. på erstatningerne fra den ene af stormene.
Banknordik har opgjort sit samlede resultat før kursreguleringer og skat for 2011 foreløbigt til 15-25 mio. kr., mens banken den 14. november - før stormene - havde kalkuleret et resultat på 50-80 mio. kr.
Udover de ekstra skadesudgifter i forsikringsdelen skyldes nedjusteringen, at nedskrivninger på udlån nu forventes på 90-100 mio. kr., hvilket er i den høje ende af det tidligere forventede interval på 50-100 mio. kr.
Ritzau Finans
Læs alle nyheder om Finans og forsikring ›Om Nyheder
Erhvervsnyheder leveres i samarbejde med RB-Børsen
Jobs i Tryg
Jobs i Finans og forsikring
-
Kunderådgiver til Kundecenter i Aarhus, BRFkredit
Århus › -
Senior rådgiver i Brokerage Services, Nordea
København › -
Head of Risk Management and Own Risk and Solvency Assessment (ORSA), Nordea
København › -
Head of Group Risk and Capital Modelling in Nordea Life & Pensions, Nordea
København › -
Assistant Syndicate Manager, Nordea
København › -
Controller til Topdanmark Ejendom A/S, Topdanmark
Ballerup › - Se alle 30 job i Finans og forsikring ›




